Yoga ferie Toscana
Yoga Skolen er ikke medlem af Rejsegarantifonden og sælger kun kurser. Tag forskud på foråret og flyv til det det grønne, saftige Italien i april. Nyd en uge med dyb, ærlig og helsebringende yoga morgen og aften. Iben og Søren opholder sig på et 3 stjernet hotel i autentisk dejlig landsby, lige op til et stort naturreservat. Herfra kan du vandre, cykle, ride eller gå på trøffeljagt i den mest vidunderlige natur i bakkerne og bjergene. Maden er til Michelin stjerne, 4 retters supermenu og svulmende stor morgenbuffet. Den dansk/italienske familie vil du elske at møde, og de vil elske dig. Den romantiske storby Firenze ligger ca. 1,5 times kørsel væk, ligesom andre seværdigheder er et besøg værd, herunder San Bernadetto vandfaldet med vandrerute.
Tidspunkt: 27. april - 4. maj 2025
Kursus: 2500 kr.
Forplejning og Bolig - hvad Iben og Søren betaler: 3960 kr. (dobbelt) eller 4485 kr. (enkelt)
Fly: fra 1800 kr.
Yogaen instrueres af:
Søren Rasmussen, der til daglig er leder af Yoga Skolen, og som igennem 40 år har undervist i sin dybdegående og selverkendende yoga med over 30.000 undervisningstimer bag sig. Søren er især inspireret af Godfrey Devereux (Dynamic Yoga) samt A.G. Mohan (Svastha Yoga) fra Indien.
Iben Rasmussen, uddannet fra Dansk Yoga og leder af Yoga i Valby, er en glimrende og elsket lærer på alle ferier og retreats. Iben har i 14 år undervist i Hatha Yoga og Restorativ Yoga.